Vi har udarbejdet ”Det Zoneterapetiske Løfte”, fordi vi som kolleger til dig ønsker, at vi alle er meget bevidste om vores rolle som behandler.
Efter at have aflagt offentlig prøve af mine erhvervede kundskaber i de komplementære fag som zoneterapeut aflægger jeg herved dette løfte, som jeg forpligter mig overfor ved underskrift og håndsrækning:
at jeg i mit virke som praktiserende zoneterapeut vil anvende mine kundskaber med flid og omhu og til gavn for mine medmennesker og til gavn for samfundet
at jeg ikke vil forskelsbehandle mine klienter i forhold til deres sociale status og, at jeg ikke vil ytre mig til skade for mine klienter eller mit fag
at jeg vil søge ny viden og forskning samt forbedre min kunnen i de tilfælde, hvor det er relevant, og jeg vil gøre mig bekendt med og nøje efterleve de anordninger og bestemmelser, som er skabt af Institut for Biologisk Medicin og den/de foreninger, som er skabt ud fra Institut for Biologisk Medicin eller i samarbejde hermed
at jeg har pligt til at henvise til andre behandlere, når dette er relevant uanset økonomisk gevinst og, at jeg altid vil have klientens helbred som første-prioritet og derved alene tage det fulde hensyn til klientens behov
at jeg altid vil søge den bedste løsning for mine medmennesker
at jeg er opmærksom på at tydeliggøre overfor min klient, at hvis jeg vælger at sælge produkter eller ydelser, kan disse aldrig kan være en del af mit virke som zoneterapeut
at jeg er bevidst om, at jeg altid vil optræde værdigt som zoneterapeut og, at jeg bør ophøre med at bruge titlen zoneterapeut, hvis jeg i min adfærd skader klienter, kollegaer eller fagets omdømme og, at jeg med min underskrift og håndsrækning på dette løfte er bevidst om, at Etisk Råd ved Institut for Biologisk Medicin kan fratage mig retten til at anvende titlen.
Ved håndsrækning og min underskrift bekræfter jeg at være enig i ovenstående og, at jeg vil overholde dette løfte i mit virke som komplementær behandler, zoneterapeut.
Løftet underskrives efter afsluttende eksamen i nærvær af censor og skolens ledelse.
Det Zoneterapeutiske Løfte gælder også under studietiden, så derfor er det en del af kontrakten.